For 16 år siden købte Solbjørg og jeg Tony Skovsendes sommerhus på Aakandevej i Rågeleje. Et lille, klinkbygget, lysmalet hus på 52 kvadratmeter, begravet i roser og lavendel og med en florlet blomstereng på plænen. Vi havde i et par år set på et utal af huse i området, men ingen af dem talte til os, som hans – og hvorfor nu det?
Nogle måneder før havde vi besøgt Karen Blixens farm i Kenya, og oplevelsen var en skønhedsmæssig rystelse. Der lå dette ubeskrivelige hus begravet i rhododendron, roser og pergulaer, og med Ngong Hills som en næsten guddommelig kulisse i det fjerne. Luften og haven var en besættelse af sitrede ro og stilhed, som bogstavelig talt gjorde os andægtige. Da vi trådte ind på Tonys grund oplevede vi nøjagtig den samme åbenbaring, og dermed var vores søgen forbi.
Tony har gennem alle årene, diskret og hensynsfuldt, været ved vores side, også da vi i samme byggestil udvidede huset til det dobbelte. Han lærte os om skyggernes betydning for haven, om letheden og naturlighedens styrke. Han designede og byggede et plankeværk, som bibeholdt dette naturens tyste åndedræt. Han lempede et guddommeligt bed af bregner – en af verdens ældste og mest spektakulære vækster – ind til os, og han tegnede en pergula, der sammen med naboen kæmpe ege blev vores Ngong Hills. I alle årene har vi ikke haft TV i huset om sommeren. Vi fravalgte det, fordi vi det meste af døgnet bruger timer og atter timer på at indånde lyset, skyggerne og den sitrende skønhed, som Tony har skænker os.
Ens have fortæller meget om en selv. Man er ikke et sekund i tvivl om, at man har med en kreativ person at gøre, når man kommer ind i Tonys have. Dér, hvor vi andre, nybegyndere, sætter blomster langs væggene, i grupper af tre eller i lige rækker, kaster Tony sig ud i dramatiske, finurlige, nøje planlagte men ellers utænkelige sammenplantninger. Tony laver drømmehaver i mere end en forstand: Ikke kun fordi man straks vil have en magen til, men også fordi de får en til at drømme: Om en varm sommerdag, om en ønskerejse til Alpene, om ens barndom, hvor solen altid skinnede. Tony lavede to bede til mig i efteråret, og allerede nu kan jeg drømme i min egen have.
Når jeg går rundt i min have, føler jeg mig meget taknemmelig over livet – og at være omgivet af så meget skønhed. Der er konstant en ny duft, bevægelse eller form der udfordrer mine sanser og stimulerer min kreativitet. Jeg holder meget af at bevæge mig rundt og finde nye vinkler, og haven lægger op til at blive nyopdaget på den måde. Det bliver meget legende og naturligt, og jeg kan bruge timer på at nusse rundt og sanse. Det er meget afstressende og stimulerende på samme tid. De varmeste anbefalinger til Den Naturlige Have for at skabe et fantastisk frirum for hele vores familie.
